søndag den 30. september 2012

Halloween redigering:

Jeg brugte stort set hele min lørdag, på at redigere Halloween billeder. Jeg er kommet frem til en masse forskellige billeder. Det er mig på alle billederne. Her er nogle af dem:






Hvad synes I?

//Maja

lørdag den 29. september 2012

My Life, Karoline (Trailer)

Så er traileren færdig til vores film "My Life, Karoline"
-Dygtige skuespillere, kamerafolk, og andet. Glæd jer til den, den udkommer snart.
Se traileren her:

http://www.youtube.com/watch?v=asdkqZupGKY&feature=player_embedded


//Maja


onsdag den 26. september 2012

Dagen før regn.

Dagen før regn, var i søndags. Vejret var fantastisk og rigtig efterårsagtigt! Jeg var sammen med Clara, og Signe, det var skønt.
Vi var ude at tage billeder, og jeg har også redigeret nogle af dem, som i kan se her:















Nyd det lækre vejr.


//Maja

søndag den 23. september 2012

At være lykkelig.

Vi går direkte til en lille historie:

Der var engang en hjemløs mand som hed Troels. Det eneste Troels ejede var en tønde og en frakke. En dag da Troels sad og solede sig, kom kongen hen til den hjemløse mand, for kongen vidste at Troels havde hovedet i orden og faktisk var rigtig klog. Kongen stillede sig ind foran Troels og sagde: 
"Er der noget du ønsker dig? For så vil jeg lade dig det ønske gå i opfyldelse!"
Troels svarede ærligt: "Så ønsker jeg mig at du træder et skridt til side, så solen kan skinne på mig."

For Troels var lykken at solen skinnede på ham. Næsten alle andre mennesker end Troels ville have bedt kongen om en bil, mad, tøj, penge, eller andet. Men på en måde forstår jeg ham godt. For på det tidspunkt, jeg føler mig allermest lykkelig, i hele verden. Det er når jeg sidder ude i solen. Det er som om at solen liver min sjæl op. Det elsker jeg.

Men alligevel, tror jeg ikke jeg ville have sagt som Troels her i den lille historie.
Meningen med historien, er egentlig at tænke over, hvor lidt der faktisk skal til for at føle sig lykkelig.
Man behøves ikke have dyrt mærketøj, mange venner, eller lign. Små ting kan gøre det.

Jeg er lykkelig. Er du?



//Maja

onsdag den 19. september 2012

Ahaha lidt syg dag, By Clara.

Ahahahahahah syg dag.......

Lidt ledetråde:

-Fræk dans
-Bennys spejderhagl
-Regn
-Chokolade kiks!

Så får i ikke flere hints!! ;-)

Hmhmlghklajfkajdlafjlajfla kan ikke finde på noget okay?



Hvis i keder jer søg på dette, det kan 100 få jeres humør op!

http://www.youtube.com/watch?v=XHEFbX81XWQ&feature=player_embedded


God aften!
Det er for kedeligt at være normal. #Clara

søndag den 16. september 2012

Ynglings citater:

Jeg elsker citater. Det er simpelthen noget af det allerbedste at sidde at læse, især hvis man kan nikke genkendene til noget af det.
Jeg har helt klart nogle favoritter, som jeg synes er vigtige i mit liv. For et citat passer ikke til alle. Man skal finde sine egne citater, som så også fortæller hvem man er.

-Du kom grædende til verden, mens alle omkring dig smilede.
 Lev således at du vil dø smilende, mens alle omkring dig græder.

-Den som frygter døden, glæder sig ikke over livet.

-Vær dig selv. Alle andre er optagede.

-If we don't end war, war will end us.

-I denne verden er du måske kun et menneske, men for ét menneske,
 kan du betyde en verden til forskel.

-Folks ord kan kun gøre det ved dig, du lader dem gøre.

-The time to relax is when you don't have time for it.

-Maybe it's not about the happy ending, maybe it's about the story?



Det er alle citater som jeg synes er vigtige. Måske er de ikke vigtige for dig, men det er også lige meget. Du har dine egne citater som passer på dig, eller som du synes er vigtige.

//Maja


torsdag den 13. september 2012

Om at tænke over livet, uden at gemme sig i kaninpelsen.

Tankekursus #3

Om at tænke over livet, uden at gemme sig i kaninpelsen:

I hverdagen glemmer vi livet. Vi glemmer hvor fantastisk livet er, og vi heldige vi er.
Vi tænker ikke over den. Fordi den er så mærkelig. Vi kan ikke svare på verdens store spørgsmål, og lader derfor være med at tænke på det. Men ikke længere, nu hjælper jeg dig på vej:

Forestil dig at verdenen er en kanin. Kanin er lige blevet trukket op af en høj hat (universet) af en tryllekunstner (Gud).
De fleste af os lever dybt nede i kaninpelsen. Vi går rundt og har vores hverdag, som den nu er. Men tænker ikke nærmere over det. Vi tænker over, vores nyeste crush, vores matematik lektier, eller hvad vi vil have at spise.
Men nogle få af os er modige. Nogle få af os, kravler helt ud på spidserne af kaninpelsen, og kigger ud omkring. Forestiller os ting. Undersøger ting. Og prøver at komme frem til svar på livets store spørgsmål.

Måske er i nogle af de få?

-Jeg er.

onsdag den 12. september 2012

Tanker #2

Her er tankekursus #2:

Hvor kommer verdenen fra?

-Ja du har nok lyst til at svare, Big Bang og alt det der. Men den løsning er simpelthen for nem.
Verdensrummet kommer jo af noget. Det kan jo ikke starte af sig selv. Derfor må det altså have haft en begyndelse. Men det, som det er startet af må jo også have haft en begyndelse osv.

Derfor må det aller første i rummet, altså være startet af ingenting. Ingenting. Kan det, det?

Og hvad er ingenting?

Ingenting er jo ikke noget. Men findes der ikke noget?
For der vil jo altid være noget. Forestil dig inden i dit hoved, at du står mit i ingenting.
Hvad er det?

Jeg tænker det som et sted hvor der kun er lys. Helt skinnende hvidt. Men så er der jo også noget, nemlig lys?
Derfor kan jeg slet ikke forestille mig ingenting.
Hvordan forestiller DU dig ingenting?


-Det eneste vi behøver for at blive en god filosof, er evnen til at undre os.

//Maja

mandag den 10. september 2012

My life, Karoline #6

Næste dag kom Natalie. Og næste dag igen. Og dagen efter. Hun kom hverdag.
Jeg blev gladere. En lille smule hver dag. Natalie hjalp mig op, af det sorte hul jeg var landet i.

Men en ting jeg ikke forstod. Hvorfor? Hvorfor tog hun hjem til mig hver dag efter skole?
Hvorfor var hun ikke sammen med de populære?
Hun kunne være sammen med hvem som helst. Alle elskede Natalie.
Og nu forstod jeg hvorfor.

Jeg forstod hvordan man også kunne blive populær. Uden at stritte med patterne.
Uden at skrive til alle's billeder så de også skriver til ens eget. Uden at tagge sig selv på billedet tusind gange.

Man kunne også bare være ligesom Natalie. Ligeglad. Ligeglad med facebook, likes, og det at være populær. Oprigtig. Ja, sikke et flot ord, men helt ærligt. Hun er sig selv, og er en god veninde. Sådan en slags pige, som også får en del hate.
For så er det jo folk tænker, hvorfor er hun lige blevet populær?

Hun hverken, stritter med patterne, forsøger inderligt at få en masse venner, eller tagger sig se 1000 gange på billederne.

Folk tænker at sådan en som hende, skal have noget hate. For hun er populær, uden at prøve.
Men det bedste ved det hele er, at hun er ligeglad.
Ligeglad med hate. Ligeglad med likes. Ligeglad med at være populær.

Hun er mit forbillede. Og nu har vi begge slettet facebook.
Alt med likes, hate, og popularitet er slut. Pigerne begynder at snakke til mig igen. Endda også drengene.
Ikke fordi jeg har slettet min facebook, men fordi jeg er glad. Glad som aldrig før, takket være Natalie.

Endelig forstår jeg hende. Beundrer hende. Før da jeg hatede hende, var jeg bare en af de mange andre der hatede hende. Men jeg indser først nu, hvorfor jeg ikke kunne lide hende. Jeg var misundelig.

Alt det slut. Hele den onde cirkel. Vi ses, jeg smutter ud og shopper med Natalie. Ja, tænk! Alt det man har tid til når man ikke har facebook at tjekke. Hej hej...


(Dette var sidste afsnit. Håber du nød novellen. Knus fra Maja.)


torsdag den 6. september 2012

Tanker #1

Hvem er DU?


Ja, først virker spørgsmålet ovenover helt nemt og skørt.
Ja selvfølgelig. Jeg hedder Maja, er 13 snart 14 år gammel, bor i Nyborg og går i 8.klasse.

Men alligevel. Forestil dig at du hed noget andet. Jeg forestiller mig fx at jeg hedder Sofie. Jeg kunne ikke forestille mig at gå hen til folk og sige, "Jeg hedder Sofie Aagaard Rasmussen." ¨
Ville det stadig være mig?

Og hvad er jeg egentlig? Et menneske selvfølgelig. Men, Hvad er et menneske?
En mærkelig ting der går rundt på jorden, tror den kan alting, og ved alting.
Men gør vi også det?
Tænk hvis der udenfor her, er endnu klogere mennesker, eller nej det behøves ikke engang være mennesker.
Men endnu klogere væsner, som griner ad os. Se dog på os, vi tror vi ved alt.

Verdenen er mærkelig, og tit tænker v ikke over det. Vi går bare rundt, går i skole, går til sport, og hvad vi ellers bruger vores liv på. Men vi tænker slet over tingene.
Det her er et kursus for at få dig til at tænke på tingene.

God tur.


//Maja



tirsdag den 4. september 2012

My Life, Karoline #5

Mit liv var forandret. Ødelagt. Folk sagde "Hej" oppe i skolen og sådan.
Men på facebook.. Var jeg som luft for dem. Ligegyldig. Hende uden likes.

Men hvis folk, syntes jeg var ligegyldig. Og jeg selv synes jeg var ligegyldig.
Hvorfor var jeg her så?
Livet var ydmygende.

Jeg pjækkede en del fra skole. Var ligeglad.
Mit værelse var rodet som aldrig før, og jeg var ligeglad. Igen.

En dag, da jeg sad på værelset, under dynen. Pjækkede igen. Bankede det på døren.
Mor ville først være hjemme klokken 16, så hvem det var, kunne jeg ikke regne ud.
Jeg gik slattent ud mod døren. Åbnede den, og så hvem der stod der, lige foran mig.
Jeg følte frygt. En susende kold vind, sivede igennem min krop.
Det var Natalie. Hun hadede mig sikkert. Fordi jeg var så ligegyldig, klam, og ingenting.

Men hun smilede. Jeg kiggede på hendes mørke øjne, som jeg altid har været tryg ved. Så tryg at jeg har følt mig bange. Det var også sådan andre følte om hende, og det var derfor så mange kunne lide hende. Eller måske bare fordi hun havde mange likes.

I cirka et minut stod vi bare og kiggede. Så sagde hun: "Hej. Må jeg komme ind?"

Med ét, forsvandt alt der havde været tryg, og jeg var igen bange. Hvad ville hun her? Fortælle mig, hvor ligegyldig jeg var?

Jeg råbte af hende: "Jeg ved sku da godt at jeg er ligegyldig. At du er bedre end alle. Jeg ved godt, at du har så mange likes, at man skal kunne lide dig. Ellers er man ude. Ude af fællesskabet. Du behøves ikke komme her og fortælle mig noget som helst. Fortælle mig, at du har ødelagt mit liv. Skrid. Bare SKRID!"

Jeg smækkede døren hårdt i, og løb med tårer i øjnene op ad trappen, op til mit værelse.
Hvad havde jeg gjort? Jeg hav gjort mig selv til grin. Kritiseret hende, man skal kunne lide. Gudinden. Natalie.

Jeg var pinlig over mig selv, og blev i flere dage i min seng. Min mor var ligeglad. Hun troede jeg var syg.

En dag bankede det igen på døren. I nogle sekunder overvejede jeg om jeg overhovedet skulle åbne. Hun kiggede på mig igen. Roligt. Trygt.

"Karoline. Jeg er ikke ude på at ødelægge dit liv. Jeg har slettet mi facebook." Jeg var overrasket. Jeg vidste godt, at det ville tage hende flere uger, at samle alle de likes sammen som hun havde før.

"Livet er ikke kun facebook. Det er som om man har to liv. Det rigtige, og facebook. Jeg har nu slettet mit ene liv, og vil leve det andet fuldt ud. Vi kan gøre det sammen. Leve livet. Du ved YOLO, og alt det der."

Jeg forstod hende ikke rigtigt. Man kunne sku da ikke leve uden facebook. Vi ville ende ligesom Troels i klassen, som ikke aner en skid, og ingen venner har, fordi han ikke har nogen facebook.

Men måske. Natalie gav mig en indre styrke. Hvis hun kunne, kunne jeg også. Især fordi hun har så mange venner. Alle elsker hende.
Men gør de også det, når de finder ud af at hun har slettet sin facebook? Sit andet liv?